Smile?

[Lewis Westen]

@charliee

Lewis slæbte sig selv ud i den store gårdsplads. Det var hen på aftenen, så der var heldigvis ikke så mange mudderblods. Dem orkede han ikke, ligesom sædvanligt. De kunne seriøst rende ham. Klamme bæster. Han forstod ikke, hvorfor de stadig var i det magiske samfund. Hvordan de overhovedet kunne få sig selv til det. De hørte ikke hjemme der, de skulle bare skride tilbage til deres eget samfund - verden, hvor de ikke generede stolte troldmænd, som, Lewis', men der var jo heller aldrig nogen, der tog et fuckin' initiativ til at gøre noget ved det. Selv en i hans egen slægt havde forrådt fuldsblodsmagikerne. En fra hans slægt. Endda hans fars bror. Broren havde giftet sig med en mudderblods og havde endda fået barn med hende.. Det var så klamt at tænke på. Så beskidt. En fra Westen slægten.. Forræderen var da også kommet til at fortryde sit valg. I sommerferien havde Lewis selv og hans far nemlig været på et 'venskabeligt' besøg hos familien Quinn. De havde dræbt forræderen. Han havde bare fået den skæbne, han selv havde valgt. Man skulle eddermagme ikke lege med Westen slægten!
Han fjernede noget af sit mørke hår fra sin pande og fortsatte sin gang henover, gårdspladsen, som nu lå helt øde hen, så vidt han kunne se, og det passede ham også helt fint. Det ville nok, undrer nogen, men det rørte ham, slet ikke at han havde været med til at dræbe en. Offeret havde jo simpelt fortjent det, så hvad var der at fortryde? At tænke over? Intet! Faktisk var han en anelse stolt af sin bedrift. Nu havde han selv været med til at vise, hvad der kunne ske, hvis man var sammen med de forkerte. Mudderblods. Dog havde det ikke været så godt, at datteren havde set det. Datteren.. Hans kusine. Til sin irritation kunne han mærke, hvordan en kvalmende fornemmelse bølgede igennem ham ved bare tanken. Charlie Quinn. Hun gik endda på Hogwarts. På Gryffindor. Var vejleder. Alt det værste, hold nu kæft. Hun var sikkert en mega duks og mega illoyal. Hun havde nok arvet en del fra sin klamme far, det var han slet ikke i tvivl om. Til sin egen overraskelse, mærkede han hvordan hadet til Charlie var blevet endnu større ved de tanker. Fuck, hun skulle bare skride væk. Hjem til sin ynkelige mudderblods mor, der var faldet for hans klamme forræder til onkel.

[Deleted]

Charlie pustede ud og begyndte at gå hen over indgangshallen. Hendes humør var nede, langt nede, selvom hun ikke vidste det til folk. Selvom hun var ked af det og selvom hun var så langt nede i kulkælderen som kan kunne komme, så udstrålede hun en selvtillid og sikkerhed der tydeligt viste hun var en vejleder. En der passede sin pligt og holdte orden på alt og alle. Det var siden at hendes far var blevet dræbt i sommerferien. Endda af hans egen bror og sønnen til broren. Charlies farbror og fætter. Familien Westen. Charlie vidste selvfølgelig godt at Westen-familien var blodfanatiker, men Charlies far havde forelsket sig i Charlies mugglermor. Derved havde de så dræbt ham. Som hævn? Hvem fanden dræber sin egen bror, bare fordi han ikke holder den skide fuldblodslinje?
Charlie havde valgt at ville nyde det sidste af solen før det igen blev vinter, så hun havde pakket sin taske med mange af hendes bøger, fjerpind og pergament. I dag ville hun lave alle sine lektier ved et af de træborde der stod ude i gården, så derud var hun på vej hen. Charlies lyse hår hang ned af ryggen på hende og hendes vejledermærke sad på hendes bryst som hun stolt skød frem. Ja hun var meget stolt af sin post. Da hun åbnede døren og smuttede ud stoppede hun brat op. Et stykke foran hende gik fætteren. Eller Charlie betragtede ham i hvert fald ikke som en fætter eller en del af familien længere. Hun havde set hvordan de havde dræbt hendes far! Vreden skød op i hende og hun glemte alt med at hun var vejleder og ikke en regel bryder. Nu ville hun have hævn! "Dit svin. Dit fucking svin." råbte hun da vreden havde slået klik for hende. Hun skulle fandeme hævne drabet på sin far!

[Lewis Westen]

Lewis fortsatte sin gang over den stille gård. Han ville nok sætte kursen mod krypten, når han var kommet indenfor. Det var jo ikke ligefrem sådan, at der var et hav af steder, hvor man kunne være på Hogwarts uden at støde ind i mudderblods. For tiden fik han kvalme af bare at se på dem, hvilket ville sige fuckin' hver eneste dag. Det var virkelig bare.. Ufattelig irriterende. Måske en dag ville de skride fra det magiske samfund, forhåbentligt i rædsel, men der ville fandeme gå lang tid. Bare se på hans farbror, ikk? Det sagde jo lidt. Det var da helt hul i hovedet, fuldkommen, at bryde Westen slægtens fuldblodslinje. Den havde jo været ren i rigtig mange år, og så skulle den nar ødelægge det hele. Det kunne seriøst få ham til at blive vred, men heldigvis var den idiot da ude af verdenen nu, bogstavelig talt!
Hans grønne øjne søgte op fra jorden, han havde stirret ned i, mens han gik, da han hørte en stemme. Charlie Quinn kunne han se længere henne i gården. Hans klamme kusine han ingen gang ville kalde kusine. No way. Hun var bare datter af den værste blodforræder af alle. Det faktum, at hun kaldte ham 'svin' gjorde det ikke bedre. Instinktivt lod han sine fingre finde hans tryllestav af takstræ, der som altid hvilede i hans bukselomme. Man kunne aldrig vide, hvad sådan en klam idiot som hende kunne finde på. Og hun skulle i hvert fald ikke kalde ham noget grimt, det skulle hendes slags bare ikke. "Hold din kæft, Quinn." Svarede han bare og fiskede tryllestaven op af lommen. Han var nødt til at vise hende, at han fandeme kunne forbande hende til hver en tid! Hun havde set ham gøre det ved hendes far, så der var forhåbentlig ingen tvivl dér. Jah, så kunne det jo være, der ville komme en professor forbi, men det var han sgu da ligeglad med. De var alligevel alle så dumme i det. Blinde for fornuften, at de mudderblodspjok bare skulle væk..